Lions by Bille B-kuld, født 29-4-13 efter Freddie og Jessie

löwchen hvalpe tæver

29.4.13

 

Oops I did it again!

Far til udelukkende tøser :D

 

Jaja, så så man lige mig blive far igen. Og igen var jeg helt fantastisk, hvis jeg selv skal sige det :D

Jessie havde gået og drillet mig et par dage med, at det altså snart var nu, jeg skulle være far igen.. Eller drillet og drillet.. Sagt ”gå din vej, det hele er din skyld”.. Hun fulgte menneskekvinderne rundt hele tiden og lå ved dem hver gang de stod stille.. De skulle ikke bryde sig om at gå nogen steder. Jeg sørgede for at komme og lægge en bold ved deres fødder i tide og utide, så de huskede på at blive, man er jo altså en moderne hjælpsom mand.

Jeg styrrede løjerne herhjemme og sørgede for vi alle sammen legede samtidig, sådan at Jessie ikke skulle bekymre sig om, hvordan vi havde det, for hun kunne høre vi hyggede os enormt meget :D

Hende og mor lå i soveværelset om eftermiddagen, jeg måtte ikke komme ind, man går åbenbart i vejen? Så jeg vedholdte min vigtige opgave at underholde flokken! Jeg er nu altså fantastisk..

Jessie og mor kom ud ind imellem og var ude og gå tur, (uden mig, jeg har stadig ikke helt tilgivet dem), eller i haven.. Om aftenen kom Jessie ud fra soveværelset, så gik hun ind i hyggerummet, hvor menneskepigen sad. Hun luntede hen til hende og duttede på hende og så fulgte menneskepigen efter hende ind i soveværelset.. Og så så jeg slet ikke Jessie mere, men mor og menneskepigen kom ud ind imellem og talte med min far eller lavede noget andet uvigtigt som ikke indvolverede godbidder..

Som aftenen gik kunne jeg høre Jessie trække vejret anderledes og jeg tænkte, nu er det nok snart.. Så jeg skyndte mig at vække de andre og vi stod alle sammen foran døren, for vi ville jo gerne ind.. Men næ nej, det kunne der ikke blive tale om, så vi aftalte at få tiden til at gå med pivdyr og fangeleg..

En halv times tid efter midnat, lige som jeg fik fanget bolden før Mille, kunne jeg høre inde fra soveværelset ”det en partipige”.. Jeg måtte lige standse et par sekunder, mens jeg rettede mine skuldre, puffede brystkassen frem og løftede mit hoved.. Stolthed er ikke en synd, når man producerer perfekthed, vel? :-)

Lige som jeg kom flyvende henover sofaen, kunne jeg høre fra soveværelset ”neej en gylden pige” og det var lige før jeg landede på min næse, fordi mine forben helt automatisk fløj op over mit hoved.. Hvor er jeg altså sej! 2 tøser havde jeg fået indtil videre og jeg var hverken træt eller udmattet.

Kort efter, imens Nellie og jeg havdre trækkeleg med det lange pivdyr, hørte jeg ”wooops hun kom sørme hurtigt hende nr 3 hva?”.. Jeg tabte den runde trækkeleg med Nellie, fordi jeg råbte jubii og det svært at råbe jubii og trække rigtig hårdt i et pivdyr samtidig.. Men det var kun første runde heldigvis.. Jeg vandt runde 2 og 3 :-)

Det er jo hårdt at bruge sin nat på sådan noget fødsel, så jeg synes jeg var ved at være sulten.. Det godt gjort der ikke ligger mad fremme til far her, så jeg var nødt til lige at tjekke om der lå noget på sofabordet.. Det gjorde der ikke, sørens også!

Jeg synes der gik længe uden jeg hørte noget som helst inde fra soveværelset, men som jeg stod og bedømte Nellies og Milles brydekamp, blev mit fokus brudt da jeg hørte ”...dygtig.. stooor babypige..”

Jeg må jo nok indrømme, at jeg ikke ved om Nellie eller Mille vandt brydekampen, for jeg måtte lige sætte mig ned et øjeblik og klø mig i øret.. Hvor er det stort. :D

Jeg listede hen til døren og skubbede den på klem, og så kunne jeg se oppe på sengen, Jessie ligge der med 4 skønheder. 2 gyldne og 2 mini-Freddier..

Velkommen til verden babies. Det det jeg siger ”rigtige mænd får piger”.

 

Freddie/

           Malene

Lions by Bille Brilliant'n'Sweet

Alma er flyttet hjem til sin ny mor og Tulle fra A-kuldet :-)

 

Lions by Bille Brilliant'n'Gorgeous

Nanna hos sin nye familie i Esbjerg :-)

 

Lions by Bille Brilliant'n'Lovely

Else hos sin nye familie på Frederiksberg :-)