Lions of Denmark Just In Case

Jessie

Jessie er vores første löwchen. Hun er en meget kærlig og omsorgsfuld hund. Hun er også lærenem og glemmer ikke, hvad man lærer hende.
Hun elsker mad og vand og hun er virkelig "dygtig" til at finde ud af, hvordan man får fat i mad, som ikke lige var tiltænkt hende. 


Når det regner løber hun rundt i vandpytter og er altid den første til at springe i vandet, når vi er på tur.
At blive beskidt generer ikke Jessie. At grave i vandskålen enten med poter eller mund "og fiske" er også altid dejligt. Og bagefter skal man op og nusse med sit lange, våde skæg.


Jessie kan godt have sine egne meninger om tingene. Hun dutter os, når hun synes, at nu er det sengetid og det første år kunne man i hvert fald ikke tisse alle steder, nej så hellere holde sig til man kom hjem.
Hendes yndlingslegetøj er små bamser, som hun kan få lang tid til at gå med ved at ligge i sin kurv og nysse dem, eller gå rundt og vise os alle hendes nyeste yndlingsbamse.

Hun kan godt være lidt af en eventyrer, når vi er på engen, for kan man finde en mus og lege med den, ja så er det bare lykken. Jessie er en herlig hund med et skønt temperament og smukke øjne. Lige så meget hun elsker at ligge og putte, lige så meget elsker hun en omgang "løvespas", hvor hende og Freddie løber rundt efter hinanden.

Jessie elsker nus. Og hun kommer selv og siger til os, at nu vil hun gerne have noget mavenus, når hun synes at det er ved at være lang tid siden.. Som regel lægger hun sig på ryggen på gulvet, og så ligger hun der og siger en helt specielt Jessie lyd mens hun spræller – det betyder "nus mig på maven" :-D 


Ingen kan tigge som Jessie.. Hun har en helt speciel evne til at sidde ligeså stille og kigge på en, så man bliver i tvivl om man har givet de andre en godbid 20 gange og forbigået hende hver gang.. Og så får hun da lige en lille bid, så vores samvittighed er i orden :P

Jessie er desuden også en fantastisk hundemor. Hun klarer drægtighed, fødsel og barsel med stor selvsikkerhed og har fået nogle fantastiske hvalpe :-)

November 2016 begyndte Jessies pensionisttilværelse og hun nyder nu at blive forkælet i et fantastisk hjem tæt på, så vi stadig kan følge hende.